I Holstebro Kommune har kandidaterne danset i ring om borgmesterposten siden kommunalvalget den 17. november.
Mandag faldt endnu en aftale til jorden - denne gang mellem Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Konservative. Det baner vej for, at den tredje kandidat i rækken kan kalde sig kommende borgmester i Holstebro Kommune.
Et nyt bredt flertal peger nu på socialdemokraten H.C. Østerby som kommende borgmester. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struers netavis.
På valgnatten underskrev Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative ellers en aftale, der gav den siddende venstremand Arne Lægaard fire år mere på borgmesterposten.
Blot to dage senere løb den konservative John Thorsø fra den aftale for selv at blive borgmester med den røde blok i ryggen. Og nu oplever John Thorsø samme behandling.
John Thorsø bekræfter, at han ikke længere har et flertal bag sig.
- Jeg har netop talt med H.C. Østerby. Han fortalte, at vi ikke længere har en aftale, og at han selv vil gå efter borgmesterposten, siger John Thorsø.
Det er et flertal bestående af alle de øvrige partier - bortset fra konservative - der støtter H.C. Østerby, erfarer Dagbladet Holstebro-Struer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned