Årets ærespriser fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske går til Tommy Kristoffersen, Ole Udsholt og hollænderen Sophie in t'Veld.
Det hollandske medlem af EU-Parlamentet Sophie in t'Veld er en "en sand europæer, og hun er en af de allermest aktive parlamentarikere, når det
gælder bøssers og lesbiskes rettigheder". Sådan lyder begrundelsen for, at Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har valgt at give prisen Årets Laks til Sophie in t'Veld.
Landsforeningen uddeler hvert år Årets Laks og Årets Regnbueperson til personer, der kæmper imod fordomme og for ligestilling og ligeværd.
Sidstnævnte pris går i år til de to danskere Ole Udsholt og Tommy Kristoffersen "for deres lange seje træk med at skaffe Outgames til København og deres
store indsats, der har muliggjort den største homobegivenhed i Danmark i mange år".
Priserne uddeles ved Copenhagen Pride den 16. august.
Årets Laks gives "for en modig indsats for homo-, bi- og transpersoners rettigheder og vilkår i sammenhænge, hvor holdningen ellers generelt er negativ", mens Årets Regnbueperson tildeles en bøsse, lesbisk, biseksuel eller transperson, der har gjort sig særligt bemærket i årets løb.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker