Hørehæmmede danskere må vente månedsvis på at få hjælp til at høre

Nedsat hørelse kan have store sociale og jobmæssige konsekvenser, og i Danmark venter tusindvis af danskere på at få hjælp i form af høreapparater.

Helt præcist er 21.005 personer på venteliste til de offentlige høreklinikker i de fem regioner ifølge en opgørelse, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i maj har lagt frem i Sundhedsudvalget.

Den gennemsnitlige ventetid er mange steder 40 uger eller over, før folk kommer på det første besøg på en høreklinik og får taget høreprøver og efterfølgende stillet apparater til rådighed.

I Nordjylland er ventetiden enkelte steder næsten to år.

Ifølge Høreforeningens landsformand, Majbritt Tobberup, var gennemsnitsventetiden i marts sidste år 25 uger, og her var over 5000 færre mennesker på venteliste.

Det rammer folk på flere områder, at ventetiden stiger.

Nogle isolerer sig, og både unge, midaldrende og ældre mennesker kan få problemer med at passe studie eller job.

- Det har konsekvenser for alle aldersgrupper, siger Majbritt Tobberup, der peger på, at det også er en ulempe for samfundsøkonomien, hvis folk med høretab ikke er i stand til at varetage et arbejde.

Mellem 500.000 og 800.000 danskere anslås i nogen grad at have nedsat hørelse, mens cirka 300.000 skønnes at have høreapparat ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Majbritt Tobberup mener ikke, at løsningen kun ligger i at skaffe flere penge. Politikerne skal selvfølgelig prioritere høreområdet i økonomien, mener hun.

Men det gælder lige så meget om at udnytte de digitale muligheder.

- Og så skal folk oplyses om deres muligheder, og at der er et offentligt og et privat system.

En af dem, der arbejder på teknologi, der forventeligt vil kunne nedbringe ventelisterne på høreprøver og -apparater i fremtiden, er Ellen Raben Pedersen.

Hun er civilingeniør, ph.d. og lektor på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i hørelse og høretest.

Ellen Raben Pedersen er med i et forskningsprojekt, hvor en ny type høretest udvikles og afprøves. Her sidder patienten foran en computer og markerer, hvad vedkommende hører.

Det kræver altså færre professionelle hænder til at tage prøven og kan få flere patienter hurtigere igennem systemet.

- Patienten bliver mere aktiv i høreprøven. På den måde kan man lette presset på noget af personalet, siger Ellen Raben Pedersen.

Testen er ved at blive afprøvet på et større antal patienter. Håbet er at kunne implementere den i sundhedsvæsnet på et tidspunkt inden alt for længe. En præcis tidshorisont findes dog ikke endnu.

Det har på grund af ferie ikke været muligt at få en kommentar fra Sophie Løhde.

Løhde har dog i flere folketingssvar peget på årsager til ventetiden.

Et af problemerne er, at personale fra de offentlige høreklinikker går til det private.

Der er bedre løn og vilkår i det private, skriver Sophie Løhde i et af sine svar.

En anden grund er, at der sker en nødvendig prioritering af "alvorligere lidelser".

I en kommentar skriver Danske Regioner, at man er klar over, at der er en "ubalance":

- Det skyldes især, at der er blevet flere ældre, der har brug for hjælp, samtidig med at der mangler kvalificeret personale, skriver regionerne.

Her håbes der på, at ny teknologi kan hjælpe.

Det er Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative, der oprindeligt har spurgt Sophie Løhde ind til sagen. Han mener, at det handler om at få uddannet flere.

Det går ud over folks arbejdsevne, at problemet med lange ventetider ikke er blevet løst, påpeger han.

Derfor skal der skaffes mere personale:

- Det er den store hurdle. Vi mangler audiologer og personale til at tage sig af det, siger Per Larsen.

/ritzau/