Politikerne har været for dårlige til at lave planer for sygehusene i Region Hovedstaden. Og derfor er økonomien på Herlev Hospital dårlig.
Sådan lyder kritikken fra afdelingslederne på hospitalet efter fyringen af hospitalsdirektør Helge J. Kjersem. Afdelingslederne mener, at direktøren er blevet gjort til syndebuk efter hospitalets store fyringsrunde for to uger siden.
- Han har lavet et godt stykke arbejde, og ingen ønskede, at han ikke skulle fortsætte. Det er et enigt hospital, der står bag den genopretningsplan, der er lavet, så vi undrer os over, hvorfor han skal tage ansvaret, siger ledende overlæge Bent Chræmmer.
Han kritiserer samtidig politikere for at have været for dårlige til at tage beslutninger i regionens sygehusplan.
- Der har været en manglende politisk stillingtagen til at begrænse antallet af akutte afdelinger. Derfor er patienterne væltet ind på Herlev, men mange andre akutte afdelinger har haft begrænset aktivitet. Det har væltet budgettet, siger han.
Regionsdirektør Helle Ulrichsen ønsker ikke at kommentere kritikken, men siger, at kritikken må stå for afdelingsledernes egen regning, og kalder det naturligt, at de har en holdning til sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned