Hospital kan have smittet 719 med HIV og leverbetændelse

Foto: Arkiv

Offentliggjort Sidst opdateret

En fejl i en speciel-vaskemaskine på Slagelse Sygehus, kan i værste fald føre til at over 700 patienter kan være smittet med HIV-virus eller leverbetændelse. Det fortæller DR Sjælland

Fejlen har nemlig betydet, at de kikkerter der lå i vaskemaskinen og som bruges ved mave-tarm operationer ikke blev spulet ordentligt. Derved kan den have viderført smitte fra patient til patient i de ni måneder frem til marts måned hvor spulefunktionen i vaskemaskinen har været i stykker.

Straks da fejlen blev opdaget, blev studsen skiftet ud, siger specialeansvarlig overlæge Ole Bendtsen fra Kirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus. Alle bliver tilbudt en undersøgelse for hvorvidt de er smittet eller ej. Han understreger at smitterisikoen er meget lille.

Hændelsen er indberettet til embedslægerne, og det er dem der har forlang at der bliver skrevet ud til samtlige 719 patienter, der har haft de pågældende kikkerter inde i deres krop