Mens politikerne diskuterer, om privathospitalerne er blevet forgyldt i fortiden, så styrer forhandlingerne om betalingen for næste år direkte mod et sammenbrud, før de overhovedet er begyndt. Det skriver Politiken.
Privathospitalerne anklager de offentlige sygehuse for at kaste om sig med skatteborgernes penge ved at beholde patienterne på dyre og ineffektive offentlige hospitaler i stedet for at henvise dem til privathospitaler og spare penge.
Stik modsat lyder det fra de offentlige sygehuses repræsentant, Danske Regioners formand Bent Hansen (S). Han "orker ikke at høre det evindelige hyleri" fra privathospitalerne.
Sandheden er, at taksterne til privathospitalerne stadig er alt for høje, selv om de allerede er blevet sat ned med omkring 17 procent, mener han.
Når en patient har ventet en måned på at blive opereret, har han ret til at blive henvist til behandling på et privathospital på det offentliges regning. Striden handler om størrelsen af den regning.
Bent Hansen går til næste måneds forhandlinger om betalingen for 2011 med et kontant krav om, at betalingen per patient bliver sænket til det niveau, der er lagt til grund i den meget omtalte rapport fra Sundhedsministeriet om betalingen. Det vil i praksis betyde en nedgang i betalingen på omkring otte procent svarende til et større tocifret millionbeløb. Det krav bliver modtaget med hovedrysten af formanden for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker