Høst- og strandvejr i weekenden
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Der bliver brug for solcreme og solbriller i weekenden.
- Weekenden bliver perfekt for solbadere og vandhunde, lover DMI's vagtchef for meteorologerne, Klaus Larsen.
Hele landet får tørt vejr med nogen eller en del sol, og temperaturerne kommer op mellem 20 og 23 grader de fleste steder med tørvejr og kun svag eller ingen vind.
- Det er et højtryk fra De Britiske Øer, der bevæger sig ind over landet i de kommende dage og giver os en periode med stabilt og flot vejr, forklarer meteorologen.
Det er ikke kun skolebørnene, der kan glæde sig over en sidste smule sommer inden skolestart.
- Landmændene får perfekt høstvejr, mens de der gerne vil have lidt vand til planterne må væbne sig med tålmodighed til en gang i løbet af næste uge, siger Klaus Larsen.
For det gode sommervejr fortsætter et godt stykke ind i næste uge. Først natten til torsdag og torsdag morgen kan der komme en smule regn. De varme temperaturer holder sig dog i den varme ende af termometeret.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie