Hotline til tvivlende landmænd
Foto: Carsten Ingemann/Polfoto
Carsten Ingemann/Polfoto
Landmænd med tvivlsspørgsmål til randzonerne kan nu ringe til en telefon-hotline.
Landmænd kan nu ringe ind til en telefon-hotline, hvis de har spørgsmål til de omstridte randzoner, som træder i kraft til september.
Det skriver Ritzau.
- Al den debat har givet landmænd usikkerhed om, hvad der skal ske. Derfor har vi lavet en hotline, så landmænd kan ringe ind og få afklaret tvivlsspørgsmål, siger fødevareminister Mette Gjerskov til Ritzau.
Randzonerne forbyder dyrkning 10 meter omkring alle danske vandløb og større søer. I alt bliver 50.000 hektar - et areal på størrelse med Falster - taget ud af dyrkning. Den mindre dyrkning skal spare vandmiljøet for 9000 tons kvælstof årligt.
Venstre har for nylig krævet, at randzonerne blev udskudt et år, fordi landboforeninger vurderer, at kun 50-70 procent af vandløbene er tegnet korrekt ind på Fødevareministeriets kort.
Men det krav afviser Mette Gjerskov blankt.
- Venstre prøver at løbe fra den lovgivning, de selv har lavet. Jeg følger deres plan nøjagtigt. Randzonerne træder i kraft 1. september i år, siger hun.
Fødevareministeren påpeger, at kortene blev vurderet i foråret, og her var 94 procent retvisende.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker