Hovedstaden pumper 40 millioner ud til nye bycykler
1860 nye bycykler vil frem mod næste sommer blive indsat i København. Torsdag aften vedtog Københavns Borgerrepræsentation at bruge 40 millioner kroner på at stille de hundredvis af bycykler til rådighed for danskere og turister.
Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) håber på, at de nye cykler kan være med til at nedbringe trængslen i hovedstaden.
- Den nye by- og pendlercykel skal fungere som et fjerde ben i den kollektive trafik sammen med tog, bus og metro, og på den måde skal den være med til at gøre noget ved trængslen i København.
- Det kan kun lade sig gøre, hvis du kan forvente, at der er cykler til rådighed. Når vi nu mangedobler antallet af cykler, forventer jeg da også, at mange flere tager bycyklen til sig i det daglige, siger Morten Kabell i en pressemeddelelse.
Bycyklerne bliver placeret på de fleste tog- og metrostationer samt øvrige centrale trafikknudepunkter i byen. Derudover bliver cyklerne også opstillet ved centrale punkter i København, hvor der er mange arbejdspladser samt ved øvrige attraktioner i byen.
Københavns Kommune finansierer 855 af i de i alt 1860 cykler. De resterende 1005 cykler finansieres af DSB og Frederiksberg Kommune. De første 250 cykler ventes taget i brug i slutningen af 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker