Hovedstadens børnehaver med problemer får bedre støtte
Det pædagogiske arbejde blev sat i fokus, da TV2's dokumentar viste, at pædagoger handlede uacceptabelt i nogle situationer i to daginstitutioner i København. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Københavns Kommune forbedrer støtten i opfølgningen på de pædagogiske tilsyn i udfordrede daginstitutioner.
Daginstitutioner i Københavns Kommune med ringere kvalitet i det pædagogiske arbejde får hurtigere og mere effektiv støtte.
Børne- og Ungdomsudvalget vurderer, at der er behov for at forbedre opfølgningen på de pædagogiske tilsyn og en større åbenhed om tilsynsrapporter.
Det skriver Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
Ifølge Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S) findes der allerede tilsyn, men det går for langsomt med at få løftet kvaliteten i de daginstitutioner, hvor der er behov for det.
- Vi har et tilsyn, der virker, men vi har kunnet se, at det tager for lang tid at løfte kvaliteten de steder, hvor udfordringerne er. Så vi skal have nedbragt antallet af institutioner, der har brug for den intensive hjælp, og sørge for at de kommer hurtigere i mål med den her plan.
- Det handler om, at vi som kommune selv kan gøre noget for at få fulgt bedre op på vores tilsyn. Vi har et ansvar for, at vi retter op, og det gør vi med den her handleplan, siger han.
En rapport viser, at der er stor forskel i kvaliteten af det pædagogiske arbejde blandt daginstitutionerne i København.
Der er fremgang i den pædagogiske kvalitet hos mange af de daginstitutioner, der har udsatte børn, mens der er forskel i kvaliteten på tværs af institutionerne og internt i institutionerne.
Vedtagelsen om initiativerne kommer i kølvandet på TV2's dokumentar "Daginstitutioner bag facaden".
Dokumentaren viser klip af pædagoger, der handler uacceptabelt i to af Københavns daginstitutioner, hvor børnene ikke får den nødvendige omsorg.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker