Hovedstadens hospitaler dumper i rengøring
En undersøgelse, foretaget af Region Hovedstaden, giver et beskidt billede af rengøringen på hospitalerne i regionen.
Den viser, at syv ud af ti lokaler slet ikke lever op til regionens standarder for rengøring og hygiejne.
Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev, Synergi, beretter om intensivstuer med døde fluer og spindelvæv, patienttoiletter med svamp samt operationsstuer med snavs og rust.
Et korps af såkaldte rengørings-kontrollere og hygiejne-sygeplejersker har været rundt på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden for at tjekke kvaliteten af rengøringen. De kunne kun godkende rengøringen i knap en tredjedel af lokalerne.
I en kommentar til undersøgelsen siger Inge Kristensen, kvalitetschef i regionen, at der er tale om et område, som i høj grad har været overset.
- Det har givet os en ny erkendelse af, at rengøring og hygiejne er et fagområde, som skal have sin egen bevågenhed og ikke må blive glemt. Samtidig skal vi også holde en høj standard i forhold til patienternes sikkerhed, understreger Inge Kristensen.
Ifølge rapporten er Bispebjerg, Hillerød, Hvidovre og Amager Hospital de steder, hvor det står værst til med rengøringen og hygiejnen. Hospitalerne på Bornholm og Gentofte har fået flest godkendte lokaler.
Vibeke Schaltz, næstformand for sygeplejerskerne i hovedstaden, siger, at løsningen er at uddanne og ansætte flere hygiejne-sygeplejersker.
- De kan holde et vågent øje med forholdene, så vi ikke ender i en sådan situation, mener hun.
/ritzau/
Syv af ti lokaler på hospitalerne i Region Hovedstaden lever ikke op til standarderne for rengøring og hygiejne. Området har været overset, siger kvalitetschef.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned