Det bragte glæde i Femern Bælt Forum, at EU forleden bevilligede 2,8 milliarder kroner til de indledende undersøgelser af en fast forbindelse over Femern Bælt.
- Så er der grønt lys fra EU til et projekt, som vil komme hele landsdelen til gavn, siger Svend Erik Hovmand, der er formand for Femern Bælt Forum.
Han hæfter sig ved, at pengene fra EU ikke kun er øremærket til miljøundersøgelser af selve broen og landanlæggene, men også skal bruges til at fokusere på jernbane-strukturen hen over Lolland-Falster og Sjælland.
De 2,8 milliarder kroner er støtte til det såkaldte Trans Europæiske Transport Netværk (TEN-T) i perioden 2007-2013.
Tilskuddet svarer til otte procent af de 35 milliarder kroner, som den danske stat hæfter for i broprojektet, men der er flere milliarder på vej.
Den nuværende tilskudsperiode løber nemlig frem til 2013, mens byggeriet af Femern-broen står på til 2018. Medlemslandene kan kun søge til udgifter i den pågældende årrække, og af de skønnede udgifter frem til 2013 betaler EU 27,6 procent. Den maksimale støtte er 30 procent.
Derfor udløser checken fra EU glæde flere steder.
Den faste forbindelse over Femern Bælt er også nævnt i regeringsgrundlaget, som blev fremlagt i går. Det sker med ordene:
" Danmark er broernes land. Vi er glade for Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der bidrager til at binde Danmark og Europa sammen. Regeringen vil afslutte forhandlingerne om en Femern Bælt-bro, der kan styrke forbindelsen til Tyskland og det centrale Europa".
Ifølge regeringsgrundlaget skal det også være billigere at køre og sejle over Storebælt, fortæller DR P4 Sjælland. Nedsættelsen af prisen for at køre over Storebælt skal ske, fordi det ifølge regeringen vil styrke mobiliteten og vækstmulighederne.
Samtidig lover regeringen fair betingelser for færgeruterne og Kattegat og Tårs-Spodsbjerg overfarten.
Lars Hovgaard og Jakob Poulsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde