En uheldig kombination af en teknisk fejl og en menneskelig fejl er årsag til, at vandledninger sprang syv forskellige steder i København, og cirka 2000 var uden vand fredag morgen.
Det var en teknisk fejl på den computer, der styrer vandtrykket i ledningerne, der var årsagen til, at vandtrykket natten til fredag steg.
Uheldigvis skete der samtidig en menneskelig fejl, da overvågningsmandskabet opdagede, at computerstyringen var fejlbehæftet.
- Vi er kede af, at mange københavnere har været uden vand. Når vi har klarlagt, hvorfor den tekniske fejl opstod, vil vi vurdere, hvordan vi kan hindre en lignende fejl i at opstå i fremtiden.
- Tilsvarende vil vi se på, hvordan vi kan forbedre den manuelle betjening i stress-situationer, siger Per Tenstrand, driftschef i Københavns Energi.
Københavns Energi har samtidig - for en sikkerheds skyld - taget supplerende vandprøver af drikkevandet,
Bortset fra Nørrebrogade, hvor problemet var størst, er også trafikforholdene normaliseret. Nørrebrogade vil formentlig være spærret hele weekenden, mens skader på vejen udbedres. Gaden er dog farbar for cyklister.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde