Selv om politikerne i 2009 hævede tilskuddet per studerende med over 4000 kroner om året, har de studerende på flere humaniorauddannelser nu færre årlige undervisningstimer.
Det skriver Politiken torsdag.
De danskstuderende på Københavns Universitet (KU) har fået 35 timer færre om året, på filosofi er der skåret 28 timer fra, og på bachelordelen af historie er der forsvundet 56 undervisningstimer.
Den nedslående melding kommer fra KU's foreløbige indberetning af effekten af de ekstra taxameterpenge. Pengene blev bevilget for at hæve kvaliteten af uddannelserne.
- Som det fremgår af tallene, er det desværre ikke muligt at se, at antallet af timer er væsentligt øget trods det øgede taxameter. I bedste fald kan vi påvise en status quo, skriver fakultetet ifølge Politiken i sin egen kommentar til tallene.
På andre fakulteter, der er udtaget til samme stikprøvekontrol, er der et svagt øget timetal, mens Aalborg Universitet rent faktisk har formået at øge undervisningen med en solid procentdel.
Her er pengene målrettet gået til flere kurser og øvelsestimer.
- Vi gjorde det klart for uddannelserne, at midlerne er beregnet på, at de studerende skal have mere undervisning, siger Jørgen Stigel, der prodekan på Aalborg Universitets Humanistiske Fakultet.
På Københavns Universitet gjorde man nærmest det modsatte, fremgår det af et notat.
- Det daværende dekanat valgte bevidst ikke at øremærke taxameterløftet til undervisningstimer, da det i en tid med knappe ressourcer ville have medført en indirekte besparelse på forskningen, står der ifølge Politiken i brevet.
Samtidig var mange af fakultetets institutter udsat for skrappe sparerunder, og pengene blev derfor brugt til at dække underskuddet og lukke de økonomiske efterslæb.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde