281 soldater har forsøgt at begå selvmord, efter at de kom hjem. Det skriver TV2 Øst, der har set en opgørelse fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). Foreningen oprettede i 2008 projektet Livlinjen, der hjælper hjemvendte soldater med traumer.
Af de 303, der har henvendt sig, har 281 soldater forsøgt at tage livet af sig selv. 177 af soldaterne har forsøgt at begå selvmord mere end én gang. Ifølge Alan Damm, sekretariatschef i HKKF, er der tale om en gruppe soldater, der er meget lidt fokus på. Forsvaret er klar over, at der er et problem, men det er ikke godt nok.
- De magter ikke at løfte opgaven endnu, siger Alan Damm.
På Christiansborg overrasker antallet Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen.
- Det er jo lidt rystende, at det er så mange. Det understreger med al ønskelig tydelighed, hvor alvorligt det er, siger han.
Partierne bag forsvarsforliget skal snart drøfte indsatsen over for veteraner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde