Hunløve overraskede dyrepassere: Unge kom til verden foran gæster
Foto: Frank Ronsholt
Frank Ronsholt
Lørdag formiddag har en hunløve i Zoologisk Have i København født to unger, og flere kan være på vej.
Lørdag formiddag fødte en hunløve en unge i Zoologisk Have i København til stor overraskelse for både besøgende og dyrepassere.
Man havde nemlig ikke regnet med, at hunløven ville føde lige præcis lørdag, og derfor skete det foran flere gæster
Det skriver Zoologisk Have i København i en pressemeddelelse.
- Vi fik et opkald fra vores vagtmester, som var blevet kontaktet af nogle gæster, der havde fået sig en vild oplevelse, da de have set fødslen live, siger dyrepasser i rovdyrteamet Holger Wisbøl i meddelelsen.
Da han tjekkede til løverne lørdag morgen, var der ellers ikke tegn på, at hunløven skulle føde.
- Normalt ville man kunne satse på sådan noget som uro og rastløshed, hvis en fødsel er nært forestående, men der var intet at spore. De lå bare og sov og hyggede sig, lyder det videre.
Ungen, der blev født foran gæsterne, er en hun. Kort tid efter fødte løvemoren en unge mere.
Zoologisk Have i København regner med, at der kan komme flere unger inden for de næste timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker