Hurtig kræftbehandling er gået i stå

Selvom sygehusene har succes med hurtige diagnoser, er det fortsat kun cirka halvdelen af kræftpatienterne, der bliver opereret 42 dage efter påbegyndelsen af det diagnostiske forløb.

Den lange ventetid går ud over danskernes chance for at overleve kræft, fastslår Torben Palshof, der er overlæge ved onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital og formand for De Multidisciplinære Cancergrupper.

- Pakkeforløbene har virket, men siden de blev indført i 2007, er der ikke sket en forbedring. Det er ikke tilfredsstillende, og det må der gøres noget ved, siger Torben Palshof.

Han er også formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, og udviklingen er tydelig for lungekræftpatienterne.

- Den hurtige behandling er gået i stå for patienter med lungekræft, og når det er tilfældet, går det også i stå for andre patienter. Det er nemlig lungekræftpatienterne, der står først i køen til skannerne, siger Torben Palshof.

Ud over de nødvendige skannere mangler sygehusene også personale til at betjene dem. Samtidig mangler der kirurger, som kan operere for specielle kræftsygdomme, siger Torben Palshof.

Ifølge Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), bliver den hurtige behandling også bremset af, at omkring en tredjedel af kræftpatienterne fejler flere ting på en gang.

- Patienter med flere sygdomme er svære at diagnosticere, og de kan ikke umiddelbart indgå i pakkeforløbene. Det skal vi have øget fokus på, siger Bent Hansen.

For at blive bedre til at hjælpe den gruppe af patienter skal hver region blandt andet have et særligt diagnosecenter. Det skal sikre, at patienterne ikke bliver sendt rundt mellem afdelinger og gennemgår den samme undersøgelse flere gange.

/ritzau/