Mens Danmarks Naturfredningsforening (DN) nu kræver Rigsrevisionens kulegravning af den omdiskuterede husdyrlov, så kalder Landbrug & Fødevarer loven for en kæmpe udfordring.
- Der er lange sagsbehandlingstider, sager der tilbagesendes fra Miljøklagenævnet, uforståelige regler samt kommuner, der hiver sig i håret, siger fungerende formand i Landbrug &Fødevarer Niels Jørgen Pedersen og fortsætter:
- Selv Kammeradvokaten må konstatere, at reglerne er uklare. Hvordan i alverden skal en landmand så forstå det. Regler skal kunne forstås, ellers må de laves om,
Landbruget kalder loven "et væsentligt skridt i den rigtig retning, som langt fra opfylder alle vores ønsker".
- Vi vil gerne være med til at passe på naturen. Og vi vil gerne være med til at udvikle ny teknologi og blive mere effektive. Men et hvert initiativ i den retning stoppes på denne her måde, siger Niels Jørgen Pedersen og fortsætter:
- Et nedsat udvalg kommer snart med anbefalinger til regeringen om, hvordan reglerne kan forenkles. Både Landbrug & Fødevarer og DN sidder i dette udvalg og har et fælles ansvar for, at det kommer til at fungere fremover.
Landbrug & Fødevarer vil have husdyrloven forenklet, så der reguleres på udslippet til omgivelserne og ikke på størrelsen af landbrugsproduktionen.
Samtidig vil landbruget have reglerne håndteret som i resten af EU og indenfor industrien.
Endelig efterlyser Landbrug & Fødevarer effektiv sagsbehandling på miljøgodkendelser ved at opsætte konkrete mål for sagsbehandlingstiden, så sagerne ikke får lov at ligge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned