Når først efterstormen raser, er det for sent at gøre noget ved de løse tagsten og så videre.
Derfor opfordrer forsikringsselskabet Topdanmark nu husejerne til at få stormsikret deres huse, så de slipper for vildfarne tagsten og trampoliner, når de første storme sætter ind.
Skadechef Susanne Møllegaard forklarer, hvad man som husejer kan gøre for at sikre sig mod efterårsstormene.
- Det vigtigste er i virkeligheden, at man tjekker sit hus og have og ser, om der er løse tagsten på taget, som stormen kan komme ind og få fat i og så udrette skader på taget. Det kan også være, man har ting stående i haven. Det er efterhånden blevet rigtigt populært at have trampoliner stående, og der er det vigtigt at få dem fastsurret, så de ikke letter i et kraftigt stormvejr og flyver ind og ødelægger ens eget hus eller naboens hus, eller i værste fald rammer et menneske.
Stormskader er en af de store skadeskategorier hos selskabet, sammen med skader fra skybrud og tyveriskader.
Sidste år fik Topdanmark 3113 skadesanmeldelser på grund af storm fra husejere på Vestsjælland og Lolland-Falster, hvilket er tal, der er meget typisk for antallet af stormskader på et år.
I sidste uge fik vi en forsmag på en efterårsstorm. De kommende dage, har metrologerne heldigvis kun lovet almindeligt efterårsvejr uden udsigt til stormvejr.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde