Husstande i København har igen varmt vand i hanen efter nedbrud
Alle de ramte kunder skulle igen have varme i både radiatoren og hanen, oplyser forsyningsselskabet Hofor.
Store dele af København var tirsdag aften uden varme og varmt vand på grund af et større nedbrud i varmeforsyningen.
Den seneste melding fra forsyningsselskabet Hofor lyder, at varmen er tilbage.
- Vores driftsfolk har oplyst, at der igen var varme omkring klokken 19, siger kommunikationschef ved Hofor, Britt Spangsberg.
- Hvis man ligger alleryderst i et varmesystem, kan der måske godt gå lidt tid, før varmen er tilbage, siger hun.
Nedbruddet i varmeforsyningen skyldes problemer på både Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket, der drives af Dong.
Områderne Indre By, Nørrebro, Vesterbro og dele af Østerbro har været berørt.
Baggrunden for nedbruddene kendes ikke.
Varmeproblemerne ramte de kunder, der forsynes med varme via damp, mens de kunder, der modtager varme via vand, ikke blev berørt af nedbruddet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde