Når kronprinsesse Mary og kronprins Frederik afslører navnene på tvillingerne, udløser de næppe overraskende gisp blandt gæsterne i Holmens Kirke.
- De vil sandsynligvis vælge navne, som er oppe i tiden og ikke alt for mærkelige. Jeg tror, at tvillingerne får moderne navne, som ikke er for specielle, siger navneforsker Birgit Eggert, Institut for navneforskning på Københavns Universitet.
Til prinsessen gætter hun på Anna, Emma eller Laura. Populære navne, som både er gangbare i børnehaven og ude i verden. Og til prinsen: Marcus, Lucas eller måske Noah.
- Bibelske drengenavne er på mode både herhjemme og i resten af Europa, siger Birgit Eggert med henvisning til, at Noah og Lucas ligger som henholdsvis nummer to og tre på Danmarks Statistiks barometer over populære navne.
Også fremtidsforsker Liselotte Lyngsø gætter på moderne navne, for kronprinsparret vil gerne signalere, at de giver deres børn en opvækst, der minder om andre danske børns.
- Det er vigtigt for dem at vise, at de lever som andre familier med udearbejde og institutionsbørn. Derfor skal børnenes første navn passe ind i en almindelig børnehave og senere skole, siger Liselotte Lyngsø.
"Lille pige" og "Lille dreng", som de hidtil er blevet kaldt af deres forældre, får fire navne. Det har deres store søskende, Christian og Isabella, som er opkaldt efter henholdsvis deres bedstefædre og bedstemødre og oldemor.
Og selv om Margrethe, Henrietta og Ingrid indgår i Isabellas navnerække og Valdemar, Henrik og John i prins Christians, forhindrer det ikke, at kronprinsparret genbruger slægtsnavnene. Men næppe som første navn, vurderer Birgit Eggert.
- I forvejen kan kronprinsparret synes, at deres børn bærer på meget, fordi de er dem, de er. Derfor tror jeg, at de vil give dem deres helt eget navn, så de ikke skal gå rundt og være en lille Margrethe eller Henri, siger Birgit Eggert.
Spændingen udløses kl 15:30 i Holmes Kirke i København, hvor dåben finder sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde