Finhvalen i Vejle Fjord er lørdag aften stadig i live. Det op mod 30 ton tunge pattedyr ligger fortsat på grund nær broen over fjorden og trækker vejret, mens den engang imellem slår lidt med halefinnen. Det oplyser naturvejleder Thomas Westh fra Skov- og Naturstyrelsen.
- Alt ånder fred og ro lige nu, og de sidste par timer har vi ikke haft problemer med nærgående både, siger han ved 20-tiden.
Tidligere lørdag meldte styrelsen en kajakroer til politiet, efter at han havde været helt henne i røreafstand af hvalen. Den bliver stresset af mennesker så tæt på.
Der er lagt bøjer ud for at holde nysgerrige sejlere væk, men ikke alle respekterer bøjerne. Kommer nogen for tæt på, ringer Skov- og Naturstyrelsen efter politiet.
Den 15 meter lange finhval strandede onsdag aften tæt på Vejle Fjord-broen og har siden været et tilløbsstykke. Hundredvis af tilskuere er strømmet til fra nær og fjern for at se hvalen.
Eksperter forventer ikke, at den udmattede hval kan overleve. Men det er ikke muligt at aflive kæmpen på human vis, og der er derfor ikke andet at gøre end at vente på, at den udånder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde