500 menneskeliv kunne reddes om rådet, hvis flere danskere kunne give livgivende førstehjælp, vurderer Hjerteforeningen.
11 procent af danskerne har nemlig været vidne til et hjertestop.
I to ud af tre tilfælde var det en fremmed, der faldt om med hjertestop og kun en ud af tre nævner, at det var en person de kendte, et familiemedlem, en ægtefælle eller en kollega, viser en ny befolkningsundersøgelse fra Hjerteforeningen.
Men 40 procent af danskerne har ikke taget et kursus i livreddende førstehjælp, og mange i undersøgelsen svarer, at de ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de bliver vidne til, at en person rammes af et hjertestop.
De fleste ville ringe 112, men det er ikke altid nok, når det er få minutter, der afgør liv og død.
- Ofte er det medborgerindsatsen, og om der ydes livreddende førstehjælp, der afgør forskellen mellem liv og død, når et menneske rammes af hjertestop uden for hospitalet, siger Inge Vestbo administrerende direktør og cand.med. i Hjerteforeningen.
- Chancerne for at overleve et hjertestop uden for hospital er desværre meget ringe i dag. Tre gange så mange mennesker kunne redde livet, hvis flere turde tage et ansvar og give livreddende førstehjælp, siger hun.
Ifølge Inge Vestbo overlever kun en ud af 10 i dag et hjertestop uden for hospitalerne. Antallet af overlevende kunne tredobles ved en styrket medborgerindsats.
I Sverige er der 55 procent, der får livreddende førstehjælp, hvis de falder om med et hjertestop.
Hjerteforeningen opfordrer til, at alle danskere lærer livreddende førstehjælp.
Derfor iværksætter foreningen en ny kampagne, der i løbet af fem år skal uddanne danskerne i livreddende førstehjælp og samle penge ind til forskning i hjertestop.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned