Hver anden arbejdsulykke ryger under bagatelgrænse

Halvdelen af alle arbejdsulykker, der i 2016 blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ryger under bagatelgrænsen. Dermed bliver de ikke anerkendt som arbejdsskader.

Anerkendelsesprocenten er styrtdykket, siden Ankestyrelsen indførte bagatelgrænsen i 2013. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skriver Ugebrevet A4 fredag.

Bagatelgrænsen blev indført på baggrund af en dom i Højesteret.

- Tidligere anerkendte vi for eksempel en skolelærer, der blev sparket af en elev, selv om der ikke var varige følger af skaden. Det ville vi afvise i dag, siger afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings center for ulykker, Birgitte Kamstrup.

- Det kan godt være ubehageligt. Men hvis det går over af sig selv, kan det ikke længere anerkendes som en arbejdsskade, siger hun til A4.

Om en arbejdsulykke er over eller under bagatelgrænsen afhænger nemlig netop af, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at skaden går over af sig selv eller ej.

Det er derfor blevet meget svært at få anerkendt psykiske skader, der opstår som reaktion på voldelige overfald på jobbet.

Det angår især sundhedspersonale, pædagoger og lærere, som er i tæt kontakt med sårbare borgere. Det er også soldater og politibetjente, der er i farlige situationer i kraft af deres arbejde. Og bankassistenter, der bliver udsat for røverier.

De er brancher, hvor der sker flest psykiske arbejdsulykker. Men de har samtidig sværest ved at få ulykkerne anerkendt som arbejdsskader.

Fagforeningen FOA ser det som et stort problem, at så mange sosu'er får at vide, at de fysiske og psykiske skader, de får på jobbet, ikke er arbejdsskader.

- Det påvirker vores medlemmer enormt meget psykisk, når de ikke får deres arbejdsulykker anerkendt, siger forbundssekretær i FOA Jens Nielsen til ugebrevet.

- Der burde slet ikke være en bagatelgrænse, for dermed siger man jo, at det er almindeligt og helt i orden at komme lidt til skade på jobbet.