Mange danske cyklister kører formentlig rundt med dårlig samvittighed, mens cykelhjelmen samler støv i garderoben.
Halvdelen af danskerne ønsker således et lovkrav om brug af cykelhjelm samtidig med, at 84 procent af cyklisterne kører uden hjelm. Det viser en ny undersøgelse fra Codan Forsikring.
Tallene taler sit tydelige sprog: Der er god grund til at spænde hjelmen. I 2009 blev 25 cyklister dræbt i trafikken, og 494 kom alvorligt til skade, viser tal fra Vejdirektoratet.
- Det kan mange gange gå stærkt, når man færdes i trafikken: Børnene skal hentes, og der skal købes ind til aftensmad. det er tit i stressende situationer, at man kommer galt af sted, siger produktchef i Codan Forsikring, Lotte Schartau.
Undersøgelsen viser også, at det i høj grad er børneforældrene, der er optaget af at bruge hjelmen for at være gode forbilleder for deres børn.
Hos vores svenske nabo er det lovpligtigt for børn under 15 år at køre med cykelhjelm.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde