Håndværkere, HK'er, sundhedsassistenter, sygeplejersker og lærere er hyppigere brugere af privathospitaler end de højtuddannede.
Det viser en ny undersøgelse fra Interresearch, foretaget for Dansk Erhverv og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK).
Den viser også, at næsten hver femte dansker nu har været behandlet på privathospitaler. De fordeler sig bredt på alder, regioner og uddannelse og slår skår i klassiske fordomme om private hospitaler for de mest privilegerede.
- Det er fantastisk dokumentation for, hvad vi dagligt kan se: At de mennesker, vi hver dag behandler, udgør et bredt udsnit af befolkningen, siger Bent Wulff Jakobsen, formand for privathospitalernes brancheforening, og fortsætter:
- De vil bare gerne behandles hurtigt, godt og effektivt, og er mindre optaget af, om det er en offentlig eller privat behandling, siger
Ifølge undersøgelsen er vælgerne mere ligeglade end partierne på Christiansborg med, om de behandles på et privat eller et offentlig sygehus.
Socialdemokratiske vælger er ligeså velrepræsenteret på private klinikker som De Konservatives og Venstres. Dog er Enhedslistens og SF's vælgere mindre tilbøjelige til at søge privatbehandling.
At knap hver femte dansker er blevet behandlet på et privathospital, ser Bent Wulff Jakobsen som en blåstempling af privathospitalerne.
Han peger også på, at privathospitalerne for nylig scorede over gennemsnittet i en landsdækkende undersøgelse af patienttilfredsheden.
Også Dansk Erhverv opfordrer politikerne til at erkende, at privathospitalerne spiller en vigtig rolle.
- I løbet af de sidste otte-ni år er ventelisterne næsten halveret, så folk hurtigere kan rejse sig fra deres sygesenge og komme tilbage på arbejdsmarkedet til gavn for samfundsøkonomien, siger Morten Brustad, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde