Beboerne i 280.000 danske boliger bliver dagligt udsat for kræftfremkaldende radonstråling der overskrider WHO's nye grænse. Det viser en ny vurdering, som Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) har udført for Ingeniørens netavis, ing.dk.
- Jeg vurderer, at cirka 20 procent af de danske enfamiliehuse opført før 1996 har radonniveauer over 100 Bequerel per kubikmeter luft, siger chefkonsulent Kaare Ulbak til Ingeniøren.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon i boliger hvert år er årsag til 300 dødsfald. Desuden har Kræftens Bekæmpelse sammen med flere forskningsinstitutioner påvist, at der er en sammenhæng mellem leukæmi hos børn og radonindholdet i deres hjem.
Vurderingen fra Statens Institut for Strålehygiejne bygger på data indsamlet i forbindelse med en kortlægning af radon i danske huse fra 2001. Dengang fandt forskerne ud af, hvor mange enfamiliehuse, der havde radonniveauer over 200 Bequerel per kubikmeter luft, som siden 1998 har været de danske myndigheders anbefalede grænseværdi.
Dengang kom forskerne frem til, at cirka 65.000 boliger havde for høje niveauer. Men nu er verdenssundhedsorganisationen WHO kommet med en ny grænseværdi for radon, fordi nye undersøgelser har vist, at radon er farlig i mindre koncentrationer, end man hidtil har troet.
Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har ansvaret for radonkravene til danske boliger, har endnu ikke besluttet, om styrelsen vil følge WHO's anbefaling.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned