En ud af fem husstande i Danmark fik hjælp til at betale huslejen fra det offentlige i 2009. I december modtog 521.000 husstande boligstøtte. Den samlede udbetalte boligstøtte steg med 3,2 procent og udgjorde 989 millioner kroner i 2009.
Det er både lejere og ejere, der kan få hjælp til huslejen. Det afhænger dog af hustandens indtægt, for boligstøtten er indkomstbestemt.
Lejere kan få boligsikring, mens pensionister og for eksempel førtidspensionister kan få boligydelse.
I alt får 467.000 husstande i lejeboliger hjælp til den månedlige husleje, svarende til knap 40 procent af alle lejeboliger.
Antallet af husstande, som modtog boligsikring, steg med 1,9 procent, mens modtagere af boligydelse faldt med 2,5 procent fra 2008 til 2009.
Husstande med boligsikring modtog i gennemsnit 1152 kroner i december, mens udbetalinger af boligydelse udgjorde 2401 kroner.
Boligstøtte til såkaldt nye førtidspensionister steg fra 24.000 husstande i 2008 til 29.000 husstande året efter. Nye førtidspensionister er personer, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligstøtten til de nye førtidspensionister var i december på 1488 kroner i gennemsnit per husstand.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker