Uden et speciale kan de hverken få fast arbejde på et sygehus eller i en lægepraksis, og dermed går de reelt tabt for sundhedsvæsnet, skriver Jyllands-Posten.
På sigt vil det få konsekvenser for danske patienter, mener Lægeforeningen.
- Det er et rystende højt tal, at op mod hver femte ikke får en speciallægeuddannelse. Gode læger bliver tabt for vores sundhedsvæsen, og det er frustrerende, når vi samtidig kan se frem til en mangel på speciallæger, siger Mads Koch Hansen, formand i Lægeforeningen.
Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser ikke, hvorfor hver femte læge falder fra. Men nogle rejser angiveligt til udlandet, mens andre får job i medicinalindustrien.
En stor del af frafaldet skyldes dog den fireårsregel, som Lars Løkke Rasmussen (V) indførte i sin tid som sundhedsminister i VK-regeringen, mener lægerne.
Før den tid var der ingen frist for, hvornår læger skulle specialisere sig. Men med reglen blev der sat en frist på fire år.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er dog ikke klar til at gennemføre en ændring:
- Jeg er ikke gift med selve reglen, men jeg er gift med det formål, at vi skal have lægerne igennem nogenlunde hurtigt, og vi skal have en spredning både på specialer og geografisk, og jeg synes faktisk, at reglen har virket, siger hun til Jyllands-Posten.
Selvom Venstre selv stod bag reglen, melder sundhedsordfører Sophie Løhde sig klar til at ændre den.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned