Hver fjerde dansker har været ude for en nærdrukning og dermed tæt på at dø. For langt de fleste sker det i barndommen.
Det viser en undersøgelse blandt danskere foretaget af TrygFonden, der blandt andet står for badesikkerheden ved de danske kyster.
Det høje antal vækker bekymring hos René Højer, områdechef for sikkerhed hos TrygFonden.
- Det tyder på, at danske forældre kan blive bedre til at passe på deres børn, når de bliver badet derhjemme, er i svømmehallen eller ved stranden, siger han.
René Højer henviser også til, at 44 procent af de 562 personer, der blev behandlet på sygehuse som følge af en drukneulykke fra 2001-2009, er under 15 år.
Han mener, at forældrene har en forkert opfattelse af, hvordan man holder øje med sit barn, når det i kontakt med vand.
- Vand og børn er en meget farlig cocktail, så man må aldrig slippe dem af syne, siger René Højer og fortsætter:
- Det duer ikke at sidde i vandkanten og læse en bog, mens børnene pjasker rundt i vandet. Man skal være helt tæt på sit barn for at se, om barnet er ved at drukne.
René Højer forklarer, at børn oftest ikke vifter med armene og skriger, men er under vandet lynhurtigt.
TrygFonden har netop også offentliggjort den nationale statistik for druknedødsfald i Danmark for perioden 2001-2009.
Den viser, at mens antallet af danskere som drukner er faldende, så dør rekordmange udlændinge i Danmark ved drukning.
I perioden 2001-2006 druknede i gennemsnit otte personer om året, mens tallet de seneste tre år har været på 19 personer.
Det er især tyskere, som ikke kommer hjem igen efter ferien ved Vesterhavet, viser rapporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker