Hver fjerde kommune når regeringens jobmål for flygtninge
22 kommuner er lykkes med at få halvdelen af alle flygtninge i arbejde inden for tre år, efter de er kommet til Danmark. Billedet er et arkivfoto fra 2016 af mureren Muhiddin al-Sheikh (th.) Foto: Asger Ladefoged/Arkiv/Ritzau Scanpix
Asger Ladefoged/Arkiv/Ritzau Scanpix
Der er stor forskel på, hvor godt det er lykkes at få mandlige og kvindelige flygtninge i arbejde.
22 ud af landets 98 kommuner har opfyldt regeringens mål om at få halvdelen af alle flygtninge i job inden for tre år, efter at de kommer til Danmark.
Det viser en analyse fra den centrum-venstre-orienterede tænketank Cevea ifølge Politiken. Opgørelsen tæller alle ansættelser med, uanset om der er støtte involveret eller ej.
Selv om en stor majoritet af kommuner stadig ikke opfylder målet, skal tallene ses i lyset af, at ingen kommuner opfyldte målet for to år siden.
Det går særligt godt i Region Hovedstadens 29 kommuner. Ti af dem er med blandt de 22 kommuner, som når målet. Ikke mindst Københavns Kommune, der har fået 53 procent af flygtninge i arbejde inden for tre år.
Noget tyder på, at en lang række kommuner står klar til at gøre de 22 kommuner kunsten efter. I 39 andre kommuner er 40 procent eller flere af flygtningene i arbejde inden for tre år ifølge Ceveas analyse.
Politiken skriver, at "flere af kommunerne" er enten et eller to procentpoint fra at nå regeringens mål.
Der er dog en betragtelig forskel på, hvor godt det går med at få henholdsvis mandlige og kvindelige flygtninge i arbejde.
På landsplan tjener 53 procent af de mandlige flygtninge deres egen løn inden for tre år. Det står i skarp kontrast til, at det er lykkedes at få 18 procent af de kvindelige flygtninge i arbejde.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde