Hver tiende økolandmand overtræder reglerne
Knap 10 procent af de økologiske landmænd brød reglerne i 2011, viser kontrollen med økologiske bedrifter. En enkelt landmand har fået frataget sin autorisation som økobonde, og fire bedrifter er meldt til politiet for at overtræde reglerne.
De fleste overtrædelser drejer sig om staldforhold og dyrevelfærd. Dyrene har for eksempel for lidt strøelse eller for lidt plads i stalden, eller de mangler adgang til at komme udenfor.
På landets i alt 2700 økobedrifter blev der fundet 462 brud på reglerne - et lille fald i forhold til året før, hvor Naturerhvervstyrelsens kontrollanter fandt 487 overtrædelser. Fejlene er fordelt på 266 bedrifter.
Landskonsulent Birgit Ingvorsen fra Videncentret for Landbrug, Økologi - der hører under interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer - finder det positivt, at 90 procent af økologerne overholder reglerne.
- Antallet af overtrædelser ligger lige under den seneste kontrol i 2010, og i langt de fleste tilfælde får landmanden besked om, at forholdet skal være rettet op næste til gang.
- Men fokus på at forbedre staldforhold og dyrevelfærd skal fastholdes både hos landmænd og i rådgivningen, siger hun i en kommentar til Naturerhvervstyrelsens statistik.
Alle økologiske gårde kontrolleres hvert år, og nogle af dem får flere kontrolbesøg i samme år. Naturerhvervstyrelsen vil i den kommende periode styrke indsatsen, hvor problemerne er størst, blandt andet med rådgivning af landmændene.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde