Hver tredje bliver kontaktet af deres arbejdsplads i ferien
Undersøgelsen viser også, at hver tiende medarbejder reelt aldrig slipper sit arbejde helt, selv om man er på ferie. (Arkivfoto). Foto: Jenny Kane/Ritzau Scanpix
Ifølge fagforeningsdirektør bevæger feriekulturen på arbejdsmarkedet sig i en helt forkert retning.
Sommerferien står for døren, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man som medarbejder har helt fri fra sit arbejde.
Næsten hver tredje medarbejder bliver nemlig kontaktet af deres arbejdsplads, selv om man holder ferie.
Det viser en undersøgelse af Norstat foretaget for fagforeningen og a-kassen Business Danmark.
Her svarer 29 procent, at de bliver kontaktet af arbejdspladsen i ferien, og det er tal, der giver anledning til bekymring. Det siger Martin Kildgaard Nielsen, der er administrerende direktør for Business Danmark.
- Det er afgørende, at medarbejdere får lov til at koble helt fra og nyde deres ferie uden forstyrrelser, da det er essentielt for deres mentale helbred og generelle trivsel, siger Martin Kildgaard Nielsen.
- Ferietiden er utrolig vigtig at prioritere højt, for at vi er i stand til at kunne præstere resten af året, uden at det kommer til at gå ud over den mentale sundhed.
Knap hver anden medarbejder svarer, at de føler sig forpligtet til at svare chefen eller en kollega i ferien, og at de løser arbejdsopgaver under ferien.
På den måde spiller de teknologiske muligheder faktisk en negativ rolle.
- Teknologien tilbyder os utallige muligheder i hverdagen, men den har også en bagside, særligt når det gælder ferie. Hvis vi ikke håndterer den korrekt i vores ferietid, kan det skabe problemer, siger direktøren.
- Det kan måske virke harmløst en enkelt gang, men hvis det bliver normen i virksomhedskulturen at kontakte kolleger på ferie, bevæger vi os i den forkerte retning, lyder det.
Undersøgelsen viser også, at hver tiende medarbejder reelt aldrig slipper sit arbejde helt, selv om man er på ferie.
Undersøgelsen er foretaget i perioden fra 19. til 25. juni i år blandt et repræsentativt udsnit af 1019 lønmodtagere.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker