Hvert niende nye job er som vikar
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Virksomheder er blevet vilde med vikarer. Så meget at hvert niende jobopslag på portalen Jobindex indeholder nu ordet vikar, skriver Fagbladet 3F.
- Virksomhederne har mere at lave, men er påpasselige med at fastansætte folk. Det er ikke sjovt at skulle afskedige, hvis ordrerne svinder, mener Kaare Danielsen, direktør i Jobindex.
De mange vikariater tyder på en tendens, hvor virksomhederne tester medarbejdere, før de måske fastansætter, fortæller Steen Scheur, professor og arbejdsmarkedsforsker på SDU. Det negative for vikaren er, at arbejdsgiver og medarbejdere tager dem mindre alvorligt.
- Vikaren er ofte ikke en del af slænget, og chefen er mindre interesseret i at investere i oplæring. De sidder på den yderste kant, siger han.
Omvendt betyder de mange vikariater, at ledige får en chance for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. De fastansatte søger sjældent vikariaterne, så her har arbejdsløse chancen.
3F mener, at vikariater kan være en god måde at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men omfanget tager overhånd.
-Der er ingen grund til at ansætte vikarer i så stor stil. Problemet er, at for mange vikarer undergraver overenskomsterne, siger Mads Andersen, gruppeformand for Industrigruppen.
Han peger på, at vikarerne ofte lever mere usikkert og har sværere ved at låne til hus og bil.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker