Gavekort er en populær gave under juletræet. Men når juletræet er visnet, og det sidste konfekt er spist, så glemmer mange alt om gavekortet til stormagasinet eller en massage, som derfor aldrig bliver indløst.
Omkring hver sjette, der modtog gavekort til en butik sidste jul, har endnu ikke indløst dem alle. Knap to ud af fem, der modtog oplevelsesgavekort sidste jul, har stadig oplevelser til gode.
Det viser en rundspørge, som TNS Gallup har foretaget for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Vores råd er, at forbrugerne så vidt muligt benytter et gavekort hurtigt, efter det er modtaget. Hvis gavekortet først er havnet i bunden af en skuffe, er risikoen for, at det ikke bliver indløst i rette tid, stor, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Hanne Kristensen i en pressemeddelelse.
- Hvis ikke andet er aftalt, er et gavekort i udgangspunktet gyldigt i tre år, fra det er udstedt. Men fristen kan lovligt være kortere, så længe den ikke er urimelig kort, tilføjer hun.
Mange oplevelsesgavekort har for eksempel påtrykt udløbsdato, som man bør være opmærksom på, lyder rådet.
Det er populært at købe gavekort, når panikken over gaveindkøbene breder sig tæt på jul.
Knap hver fjerde dansker fik mindst ét gavekort til jul i 2011. Godt hver tiende fik gavekort til oplevelser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen råder danskerne til at være særligt opmærksomme, når de køber gavekort i julegaver. På den måde kan man undgå, at pengene går til spilde, for eksempel fordi gavekortet bliver forældet.
Styrelsen råder til, at man bruger gavekortet så hurtigt som muligt, fordi pengene kan være tabt, hvis butikken lukker, går konkurs eller får ny ejer, inden kortet bliver brugt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned