Patienterne på Hvidovre Hospital skal vænne sig til længere ventetider og at personalet har mindre tid. Det bliver konsekvensen af, at hospitalet skal nedlægge 225 stillinger på grund af besparelser på 107 millioner kroner, fastslår ledelsen.
- Vi får en øget arbejdsbelastning mange steder. Det bliver konsekvensen af afskedigelsesrunden. Patienterne vil kunne mærke det i form af længere interne ventetider, og at personalet får mindre tid til patienterne, siger hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen i en pressemeddelelse.
Personalet blev onsdag orienteret om situationen, og fællestillidsmand Elsebeth Bjørnkjær for de FOA-ansatte frygter, at fyringerne får alvorlige konsekvenser for sygehuset, der ifølge ledelsen, befinder sig den vanskeligste økonomiske situation nogensinde.
- Medarbejderne vil skulle løbe væsentligt stærkere og der vil ikke være tid til den normale pleje og service over for patienterne. Risikoen for fejl og utilsigtede hændelser vokser markant, siger hun.
En række af de 225 færre stillinger findes ved stillinger, der i forvejen er ubesatte. 188 af stillinger nedlægges på Hvidovre Hospital, mens de øvrige skal nedlægges på andre hospitaler i forbindelse med, at nogle opgaver bliver samlet på Hvidovre.
Fyringerne kommer som følge af en større sparerunde i hele Region Hovedstaden. I sidste uge fyrede Herlev Hospital 136 medarbejdere. I de kommende dage kommer turen til Frederiksberg Hospital.
FOAs formand Dennis Kristensen opfordrer sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og politikerne på Christiansborg til at gribe ind, og kompensere for "uafviselige merudgifter".
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker