Et højdepunkt ved årets translokation for Katedralskolens elever i Nykøbing F. Hallen var uden tvivl elevtalen. De ellers trætte dimittender, der var tydeligt mærket af adskillige fester, vågnede op, da Janne Winther Larsen fra 2.o og Lina Viinberg Jørgensen fra 3d. gik på scenen.
- Det er slut. Det er sluut, konstaterede Lina Viinberg Jørgensen med en stemme, der indikerede, at også hun havde festet igennem dagen før.
- Og hvad er en tale til en translokation egentlig? Er det et træ? Spurgte hun, mens salen klappede begejstret.
Også rektorernes tidligere taler stod for skud i elevernes tale.
- … Og så siger han, at man skal springe over, hvor gærdet er højest! Arh men helt ærligt, hvem af jer har prøvet det? Man falder jo, grinede Lina Viinberg Jørgsensen, mens endnu en omgang klapsalver og højlydte grin fyldte hallen.
De to elever brugte også talen til at analysere skolens logo og konkluderede til sidst, at det var på tide at skifte det ud, og dermed give noget videre til de næste generationer.
- Og der må man sige, vi med det nye logo har ramt plet, fastslog Lina Viinberg Jørgensen, mens hun pegede på forslaget, der forestillede en stor, fed, sort plet på et hvidt lærred.
En humor, der faldt i god jord på denne festdag.
Se BILLEDSERIEN fra translokationen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde