Hypokondere eller personer med den mindre belastende etikette - sygdomsangst - koster sundhedssystemet dobbelt så meget som en gennemsnitlig patient med en veldefineret sygdom. Det skriver Børsen
Men regningen bliver endnu tungere, hvis den praktiserende læge får besøg af personer med funktionelle lidelser. Det vil sige lidelser med fysiske symptomer, men hvor der ikke kan påvises nogen veldefineret kirurgisk eller medicinsk sygdom. En sådan patient koster systemet 16.000 kr. om året, mens en hypokonder koster 8000 kr. En gennemsnitlig patient koster til sammenligning 4000 kr. årligt.
Regnestykket stammer fra et endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt, som Per Fink, professor og ledende overlæge i funktionelle lidelser og psykosomatik ved Århus Universitetshospital, står bag.
- Patienter med sygdomsangst og patienter med funktionelle lidelser har et klart overforbrug af sundhedsydelser, siger Per Fink og tilføjer, at beløbene umiddelbart lyder af lidt.
Men han fastslår, at der er tale om mange penge, da godt tre procent af den danske befolkning lider af en svær grad af sygdomsangst, ligeledes lider omkring tre procent af befolkningen af en svær grad af funktionelle lidelser. De er så påvirkede og handicappede, at de står uden for arbejdsmarkedet eller er i risiko for at miste tilknytningen til det.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde