- Vi har rigtig mange aktive børn, som allerede dyrker sport i foreningsregi. Men vi har også nogle, som ikke er aktive. Det siger lederen af skolefritidsordningen på Østre Skole Claus Knüppel om baggrunden for det samarbejde, som man nu forsøger at få med lokale sportsklubber om aktivering af børnene, mens de er i fritidsordningen om eftermiddagen.
Han siger, at tanken er, at de foreninger, som har lyst til at deltage i samarbejdet, skal stille med trænere og instruktører eksempelvis fire eftermiddage i løbet af en måned, hvor børnene så kan få en introduktion til en foreningsaktivitet ad gangen. Skolefritidsordningen vil også tage ud og besøge foreningerne på deres egne “hjemmebaner”.
- Vi forestiller os, at vi får det ud af det, at vi får aktiveret nogle af de børn, der ikke er aktive i dag, og foreningerne får mulighed for at få udbredt kendskabet til, hvad de laver og måske får nogle nye medlemmer, siger Claus Knüppel.
I forvejen har man stor fokus på bevægelse i sfo’en på Østre Skole, og formålet med samarbejdet er da også, at børn og unge så tidligt som muligt får mulighed for at opleve idræt og sport som en naturlig del af deres liv, og får lyst til at røre sig og være fysisk aktive.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde