Idrætsforeningerne har fået 25.000 flere små medlemmer på fem år

På mange måder kniber det med danske børns trivsel og sundhed.

De tilbringer for mange timer foran en skærm, de spiser for meget sukker, og flere end tidligere er overvægtige.

Men når det kommer til de yngste børn og deres lyst til at bevæge sig, så er der godt nyt.

Idrætsforeningerne har i løbet af de seneste fem år fået 25.000 flere små medlemmer.

I perioden fra 2018 til 2022 er antallet af 0-6-årige i foreninger under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI gået fra 188.462 til 214.024.

Det skyldes flere forskellige tiltag, hvor foreningerne har arbejdet med at gøre idrætten mere attraktiv for de mindste, siger Karin Ingemann, der er udviklingschef i DIF.

- Foreningerne har fået mere fokus på motorik og på, at børnene skal have det sjovt. Det gør, at de får lyst til at være med, og at forældre gerne vil melde dem ind - også selv om børnene er helt små.

Samtidig er flere ansatte i vuggestuer og børnehaver uddannet til at sætte fokus på bevægelse. Det er blandt andet sket i samarbejde med Professionshøjskolen Via University College.

Håbet er tidligt at åbne børnenes øjne for forskellige former for idræt.

Især gymnastik og fodbold er populært. Men det er også skræddersyede træningstilbud som nanobasket, Trille & Trolle i håndbold og Ramasjang Volley, som er blandt tilbuddene rundt i landet.

Én af foreningerne bag tilbuddene til de små er Brydeklubben Thrott i Aarhus, der på få år er gået fra 8 til 39 medlemmer på deres tumlingehold.

Træner på holdet Cecilie Bak begyndte med at lægge en film ud på Facebook, og siden er nye børn kommet til - den yngste er tre år.

Træningen har fokus på fangelege, brydning i en cirkel, hvor forældrene sidder i kanten, men også på slåskampe.

- Normalt stoppes børn, når de slås. Men her får de lov under kontrollerede forhold. Der er regler for, at man ikke må slå og sparke, men man må gerne tage fat i hinanden.

Succesen skyldes også, at klubben gør noget ekstra ud af at byde nye børn velkommen og lade dem være med nogle gange, før de eventuelt beslutter sig for at blive meldt ind.

Til det er der nogle forældre, som har brug for hjælp.

- Vi har mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk, og de er ikke altid fortrolige med foreningslivet. Der er det vigtigt, at vi hjælper med det praktiske, siger Cecilie Bak.

Det er velkendt, at mange børn dropper ud af foreningslivet, når de kommer i teenagealderen, hvor lektier, skærme og fester fylder mere.

Derfor er det næste skridt for DIF og DGI at give børnene lyst til at fortsætte.

Ved at knytte dem til en klub, mens de er små, er håbet at kunne fastholde flere, siger Karin Ingemann.

- Ved at lægge nogle spor ud tidligt i børnenes liv håber vi, at det bliver nemmere at fastholde dem. Vi ved, at hvis man først har været medlem af en idrætsforening, så er det nemmere at melde sig ind, end hvis man aldrig har prøvet det før.

Det er der grund til at tro på, vurderer professor i Sport og Sundhed ved SDU Peter Krustrup.

- Der er ingen tvivl om, at det er med til at øge den samlede mængde træning, når man får et tilhørsforhold til en idrætsforening tidligere, siger han.

- Man kan i hvert fald sige, at man får givet et boost til motorik, bevægelsesglæde og det at være vant til at være fysisk aktiv.

- Det er noget af det, der er befordrende for at lave meget idræt i skolegården og i sin fritid senere hen, siger Peter Krustrup.

DIF har som målsætning at tiltrække 100.000 flere børnemedlemmer inden 2033. Det sker under projektet "’Fremtidens Idræt for Børn og Unge", der støttes af A.P. Møller Fonden med 85 millioner kroner.

/ritzau/