Der er ikke meget ved at hylde sin mor, hvis hun ligger døddrukken på sofaen. Og mors dag kan udvikle sig til et mareridt snarere end fornøjelse.
Det fortæller unge med mødre, der drikker for meget, til rådgivningen Tuba. Rådgivningen hjælper unge i familer med alkoholmisbrug.
Ifølge Tuba mener disse unge, at deres mødre ikke har gjort sig fortjent til hverken blomster eller chokolade på mors dag.
Det er altid belastende for børn at vokse op med drikfældige forældre, men undersøgelser viser, at det er værst, når det er mor, der drikker for meget.
- Vi har hørt forklaringer, som tyder på, at i hjem, hvor far drikker, er konen der ofte til at bakke op og støtte manden. Hun holder så at sige sammen på familien, siger Jesper Larsen, leder af rådgivningen Tuba.
- Hvis mor drikker, falder familien meget lettere fra hinanden, og det har selvsagt større konsekvenser for børnene, forklarer Jesper Larsen.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at hver syvende kvinde i Danmark drikker for meget.
Ifølge SFI - Det Nationale Center for Velfærd - ses anbringelser udenfor hjemmet og vold mod barnet oftere i de familier, hvor det er moren, der drikker.
Unge, der gerne vil fejre mors dag, men frygter for, om hun er fuld på dagen, kan finde råd til at takle situationen på www.tuba.dk.
Det skønnes, at cirka 122.000 børn vokser op i en familie med et alkoholproblem.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde