Kampagner mod mobning i folkeskolen virker og betyder, at langt færre børn udsættes for mobning.
Nye data fra foråret 2010 viser, at hver 16. skoleelev i 11 til 15-års alderen udsættes for mobning jævnligt. Det er langt færre end i 1998, hvor mobning ramte hver fjerde.
- Mobning er virkelig skadelig, og niveauet var særdeles højt i Danmark, hvis vi bare går 10-12 år tilbage. I dag ligger niveauet på linje med de lande, hvor man har været dygtig til at begrænse mobning, skriver Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.
I takt med at antallet af mobbeofre falder, konstaterer undersøgelsen også, at færre deltager i mobning. Mens hver tredje elev i 1998 havde været med til at mobbe en skolekammerat, drejer det sig i dag kun om hver tyvende.
Undersøgelsen omfatter knap 5000 elever fra 73 tilfældigt udvalgte skoler over hele landet.
Mens færre elever mobbes i skolen, ser det mere dystert ud i fritiden. Tidligere på året viste en undersøgelse fra Red Barnet, at over halvdelen af danske teenagere har oplevet mobning på sociale mødesteder som Facebook, Arto eller ungdomssitet Habbo Hotel. Gemt bag den anonyme skærm og langt fra forældre og læreres løftede pegefingre er det let at svine sin jævnaldrende til.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker