Dårligt integrerede indvandrere ved for lidt om influenza A, også kendt som svineinfluenza.
Mange af dem risikerer derfor at stå uden vaccination mod influenzaen, selv om de tilhører den gruppe af kronisk syge, der bør have den, skriver Politiken.
Desuden øges smittefaren, når influenzasyge indvandrere møder op i venteværelset hos lægen, hvor de sidder sammen med personer i risikogruppen, der venter på at blive vaccineret.
Sundhedspersonale og eksperter peger på, at svage og dårligt integrerede personer blandt de cirka 340.000 indvandrere fra ikkevestlige lande herhjemme har for lidt viden om sundhedssystemet. De har svært ved at tilegne sig viden om sygdom og behandling på dansk. Det er et generelt problem, som nu gør det ekstra svært at begrænse svineinfluenzaen.
- Mange læger opgiver på forhånd at informere disse grupper, som ikke tilegner sig information på den måde, det normalt gøres i det danske sundhedssystem via medier, foldere eller hjemmesider på dansk, siger overlæge og ph.d. Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Sundhedsstyrelsen erkender problemet:
- Vi er ved at få oversat en dansk folder til borgerne om H1N1 til de seks mest udbredte indvandrersprog, siger
forebyggelseschef Else Smith, som beklager, at det først sker nu.
-Men vi har begrænsede ressourcer og har måttet tage os af vigtigere ting først, siger hun til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker