En undersøgelse af mere end 100.000 indvandrede kvinder viser, at risikoen for at de får brystkræft, stiger til det dobbelte allerede i første generation.
Det skriver metroXpress.
Ifølge danske og internationale undersøgelser får kvinder fra blandt andet
Afrika, Asien, Mellemøsten og Balkan-landene kun halvt så ofte af brystkræft,
som kvinder i Danmark. Men nu viser nye undersøgelser, at et voksent liv i Danmark betyder en fordoblet risiko.
- Den særlige beskyttelse mod brystkræft, som kvinderne kommer med fra deres hjemlande, udviskes og findes stort set ikke mere i anden generation,
forklarer Marie Nørredam, læge på Forskningscenter for Immigration, Etnicitet
og Sundhed, under Københavns Universitet.
Det sætter ifølge lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet, Lau Casper Thygesen, spørgsmålstegn ved en række af de alment kendte risikofaktorer for brystkræft: Tobak, alkohol og for sent fødte børn.
- Det her tyder på, at der er nogle risikofaktorer, vi ikke kender, siger Lau
Casper Thygesen til metroXpress.
Han mener, at den pludselige vækst i brystkræft hos indvandrede kvinder kan indholde svar på, hvorfor danske kvinder ligger øverst på verdenslisten over brystkræft.
- Udviklingen for indvandrede kvinder kunne tyde på, at der måske er noget galt med vores opfattelse af risikofaktorer, for disse kvinder, hvoraf de fleste er muslimer, er jo givetvis ikke pludseligt begyndt at ryge, drikke og få børn for sent, siger Lau Casper Thygesen til metroXpress.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker