Bliv hjemme fra stemmelokalet, hvis du har influenza.
Sådan lyder den entydige melding fra Statens Serum Institut, skriver dr.dk/Nyheder.
- De skal blive væk, hvis de har symptomer på influenza, for der er altså en fare for at smitte andre, fortæller overlæge Kåre Mølbak fra instituttet.
I øjeblikket er der over 100.000 danskere, som er syge med influenzaen. Ifølge Statens Serum Institut er de fleste smittede børn, der naturligvis ikke kan stemme, men op mod 50.000 stemmeberettigede har også fået influenzaen, og dem opfordrer Kåre Mølbak kraftigt til at blive under dynen.
- Men influenzaen smitter uafhængigt af partifarve, så jeg tvivler på, at influenzaen vil gøre noget afgørende ved valgresultatet, siger influenzaeksperten til dr.dk.
Hvis en vælger insisterer på at stemme, skal han eller hun passe på.
- De skal skynde sig ned på valgstedet og lade være med at hilse på folk, lade være med at rende rundt og trykke hænder eller give knus og så tage direkte hjem igen, siger Kåre Mølbak, der også råder til at tage noget håndsprit med til at desinficere hænderne med.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker