De danske sundhedsmyndigheder langer nu ud efter de læger, der i den offentlige debat har advaret befolkningen mod at blive vaccineret mod influenza A (H1N1), også kendt som svineinfluenza.
Det skriver Politiken onsdag.
Afdelingsleder på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, siger til avisen, at de skeptiske læger bærer et stort ansvar for, at danskere med risiko for at blive alvorligt syge og måske dø under epidemien ikke er blevet vaccineret mod influenzaen.
Anledningen er, at endnu to danskere er døde af influenza A (H1N1). Begge havde kroniske sygdomme, og begge tilhørte dermed den risikogruppe, som myndighederne har anbefalet lader sig vaccinere mod sygdommen.
- Læger har sat spørgsmålstegn ved vaccinens sikkerhed. De har blandt andet peget på, at et konserveringsmiddel i vaccinen indeholder kviksølv, og at det
kan være farligt. Det har formentlig gjort skade på den måde, at personer, der virkelig har haft brug for vaccinen, er blevet utrygge og har valgt den fra. Det er meget beklageligt, og de vaccineskeptiske læger bærer et stort ansvar, siger Kåre Mølbak til Politiken.
Overlægen tilføjer, at såfremt de to patienter, der netop er meldt døde af influenzaen, havde fået vaccinen, så "havde de muligvis klaret den, det vil jeg tro".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde