En ca. 30-årig svensker, der er hårdt ramt af influenza H1N1, blev tirsdag fløjet fra Sverige til Skejby Sygehus i Århus, skriver Dagens Nyheter.
Mandens lunge er kollapset, og han er derfor blevet udstyret med en kunstig lunge udenfor kroppen, en såkaldt ECMO-behandling, der som et af de få steder i Nordeuropa udføres på netop Skejby Sygehus.
Ifølge Dagens Nyheter blev manden indlagt på sygehuset i Gävle i sidste uge med mistanke om en lungebetændelse. Da hans tilstand forværredes mandag, og prøver viste, at han var smittet med influenza H1N1, blev han flyttet til intensivafdeling og tirsdag eftermiddag videre til Skejby.
- Hans tilstand er forværret i det seneste døgn, og det er alvorligt, siger læge Signar Mäkitalo til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned