Den journalistiske hæderspris Cavling går til journalisterne Ulrik Dahlin og Anton Geist fra Information.
Det meddeler Cavling-komitéen onsdag aften.
Journalisterne får prisen for i over 100 artikler at beskrive, hvordan op mod 500 unge statsløse systematisk fik frataget deres ret til dansk statsborgerskab i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Cavling-komitéen skriver i sin begrundelse:
"De to journalister har med indignation, nysgerrighed og humor afsløret, hvordan embedsmænd advarede hele tre integrationsministre om den retsstridige praksis, og hvordan VK-regeringen hemmeligholdt denne over for såvel Folketinget som offentligheden."
Journalisternes dækning af sagen førte til, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) måtte gå af i begyndelsen af marts 2011.
- Desuden er der nedsat en undersøgelseskommission som følge af den dokumentation, som Anton Geist og Ulrik Dahlin har lagt frem i Informations spalter, påpeger komitéen.
Cavling-vinderne blev valgt blandt 43 indstillede projekter, hvoraf fem var udvalgt som nominerede. De øvrige nominerede var journalister fra Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken og Fagbladet 3F.
Cavling-komitéen, der ledes af den tidligere DR-vært Kurt Strand, har dog været udsat for stor kritik fra flere centrale personer i mediebranchen for årets nomineringer.
Det skyldes, at komitéen valgte at se bort fra Weekendavisens afsløringer om hjerneforskeren Milena Penkowa, som medførte en gigantisk skandale i den danske universitetsverden.
Cavling-prisen overrækkes formelt til de to vindere ved en ceremoni fredag klokken 15, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der også er pressens minister, vil være til stede.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde