Berlingske Tidende må sige farvel til den ene af avisens tre chefredaktører, den 38-årige Christian Jensen.
Han skal være chefredaktør på Dagbladet Information.
- Jeg er stolt over at blive en del af Informations smukke historie. Jeg har altid haft en stor beundring og respekt for Informations princip om uafhængighed og ideologisk uforudsigelighed, siger Christian Jensen i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Jeg ser Information som en avis med et stort journalistisk potentiale, og det glæder jeg mig til at kunne være med til at forløse.
Christian Jensen har været på Berlingske Tidende siden 1999 og har siden 2007 været chefredaktør.
På Information vil han sammen med den nyansatte direktør, Mette Davidsen-Nielsen, udgøre dagbladets øverste ledelse.
Christian Jensen var i sin tid med til at skrive en kontroversiel og skelsættende artikelserie i Berlingske Tidende om retsopgøret med dansk erhvervsliv efter besættelsen med særligt fokus på våbenfabrikken Dansk Riffelsyndikatets og A.P. Møllers rolle.
En artikleserie, der førte til, at en vred Mærsk Mc-Kinney Møller solgte sine aktier i Berlingske Tidende.
Christian Jensen stopper på Berlingske Tidende i denne uge og tiltræder i sin nye stilling i løbet af efteråret.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde