Mens både USA og Storbritannien søndag advarede udenlandske rejsende mod et muligt terrorangreb i Europa, har det danske udenrigsministerium ingen planer om at lave specifikke rejsevejledninger for europæiske lande.
- Udenrigsministeriet udarbejder ikke rejsevejledninger for EU-landene, og vi har ikke planer om at gøre det. I stedet henviser vi til andre landes rejsevejledninger, oplyser den vagthavende i Udenrigsministeriets Borgerservice mandag morgen.
Søndag skærpede både det britiske og det amerikanske udenrigsministerium sine rejsevejledninger for Frankrig og Tyskland, fordi begge landet frygter, at terrororganisationen al-Qaeda er på vej med et eller flere store terroranslag.
Advarslen kommer efter at et samarbejde mellem flere vestlige efterretningstjenester onsdag i sidste uge afslørede planer om et koordineret terrorangreb mod mål i flere europæiske storbyer.
De amerikanske myndigheder advarer om, at offentlige transportmidler og andet, der benyttes af turister, kan blive mål for terrorangreb i de europæiske lande.
- Nylige informationer indikerer, at al-Qaeda og beslægtede organisationer fortsætter med at planlægge terrorangreb, hedder det i den amerikanske rejsevejledning.
I Danmark har Politiets Efterretningstjeneste, PET, ikke ændret vurderingen af truslen herhjemme, og PET ønsker ikke at kommentere den seneste udvikling.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde